Nordiske fotografer: Leiv Alveen (DK)
En presentasjon av Leif Alveen (PPSA, EFIAP), i egne ord.
Lad mig tage jer med ind i min hverdag… jeg kører ud af en tilfældig vej på min hjemegn – eller et hvilket som helst andet sted, for den sags skyld. I periferien af mit synsfelt er der noget, som fanger min opmærksomhed.
Det kan være en forfalden bygning, en smuk dal, dyr, eller andet. Hvad det måtte være er egentlig ikke det vigtige i denne sammenhæng. Det vigtige er at jeg bliver nysgerrig, stopper, og finder mit kamera frem fra bag i bilen, for at tage billedet.
Det er ikke engang sikkert at det er et billede, som har en direkte anvendelse. Det kan ligeså vel være en interessant tekstur, eller en del jeg mangler til et photoshop projekt, måske endda et projekt, som jeg endnu ikke er i gang med.
Sådan bliver en stor del af mine billeder til. Ved at have opmærksomhed på verden omkring mig, og lade mig inspirere af det jeg ser. Tilfældigt? Ja, ofte er det, men det viser sig at det gode motiv er derude, hvis bare jeg har øjnene med mig. Jeg har ikke noget bestemt favoritmotiv, det er mere lidt af det hele. Blot tager jeg ikke mange billeder af mennesker. Det er ikke fordi at det ikke interesserer mig, men jeg finder interaktionen mere besværlig end det er værd. Så hellere et sted hvor jeg kan gå og hygge mig og tage den tid, som det nu engang tager.
Denne form for inspiration kan også føre andre ting med sig hen ad vejen. Lad mig eksempelvis fortælle om billedet ‘Global warming’. Det startede med at jeg spottede et interessant gammelt badekar, som stod som drikketrug for en flok køer på en mark. Kort derefter købte jeg en bowlerhat i en genbrugsbutik, og ideen om at kombinere de to opstod. Jeg tog derfor billeder af mig selv i min gård herhjemme, og oprørt vand på Limfjorden. Sidst manglede der en himmel og et par teksturer, som jeg fandt i mit arkiv på harddisken. En time senere var billedet en realitet. At det fik en karriere som sort/hvid billede skyldes en printerfejl, og at jeg manglede et monokromt billede til en print salon. Det fik et diplom for bedste humor ved den lejlighed, så monokrom var nok en god ide.
Som det kan ses af ovenstående er konkurrencer en stor del af mit fotoliv. Det har det været siden jeg prøvede det for første gang i 2009. Jeg fik antaget 3 billeder ud af de 8 jeg indsendte, og så var jeg fanget. Det har grebet om sig siden da, og jeg deltager i omkring 50 saloner hvert år for tiden. Her er det på sin plads med en advarsel: Hvis ikke du er parat til at betale prisen, så lad være med at overhovedet forsøge med konkurrencer. Det er nemlig ikke gratis, og det er for en stor dels vedkommende ret afhængighedsskabende.
På den anden side er det vidunderligt givende at vide at der er folk på den anden side af kloden, som har valgt netop mit billede ud fra måske tusinder. Der er ikke rigtigt nogen følelse jeg kan sammenligne det med. Det er også lidt af samme årsag at det jeg betragter som min største success i fotosaloner ikke er en guldmedalje fra et eller andet sted. Den som ligger mit hjerte nærmest er den første (og hidtil eneste) gang jeg fik mit billede på forsiden af et udstillingskatalog. Det var for mig noget, som fyldte mig med stolthed, på en helt særlig måde.
Jeg har meget nogle perioder, hvor det er forskellige former for fotografi, som jeg beskæftiger mig med. Det kan eksempelvis være photoshopping, lightpainting, minimalisme, eller en hel masse andre emner.
Når jeg finder tiden er jeg i øjeblikket ret optaget af langtids eksponeringer – gerne minutter – og gerne i monokrom.
Siden 2013 har jeg været formand for Selskabet for Dansk Fotografi (SDF). Det har betydet en tilbagegang i mine aktiviteter som fotograf, men er givende på en anden måde, så jeg nyder det skam også meget. Jeg forventer da at jeg kommer til at lave mange nye billeder, når jeg engang stopper som formand – jeg har i hvert fald mange tusinde at tage fat på.
